Her finder du vores program for Familiespejderne i 1. Hede gruppe. Rammerne for vores møder finder du længere nede på siden.
Det første møde Nytår er:
Søndag d. 14/1-24 kl. 10:00-11:30
Familiespejder - det laver vi:
Program for foråret 2024:
De faste møder:
Søn d. 14/1
Vi laver fuglefoder med appelsiner
Søn d. 4/2
Vi laver fastelavnsris
VINTERFERIE
Søn d. 25/2
Vi arbejder med vores dolk
Vi vil bruge de næste fire møder på at tage haletudsemærket. Der bliver nogle møder, hvor vi skal ud af huset, da aktiviteterne foregår ved søer og vandløb.
Søn d. 17/3
Vi er ved vores spejderhus. Vi lærer om haletudser og skal lege forskellige lege og aktiviteter, der handler om dyrelivet stranden.
PÅSKE
Søn d. 7/4
Vi skal mødes ved en å. Mødestedet er Hjertestien ved Gullestrupvej..
Søn d. 28/4
Vi skal mødes ved en sø. Præcise mødested aftales og oplyses inden mødet
PINSE - bemærk, der er 4 uger mellem møderne.
Søn d. 26/5
Vi er ved vores spejderhus. Vi tilbereder mad over bål med fisk og rejer.
Søn d. 9/6
Vi holder sommerafslutning. Vi arrangerer gåtur ud af huset, og her er hele familien med søskende velkommen til at være med.
Tilmelding/afbud sendes på sms til Merete: 40 87 28 56.
Der kommer løbende mere info her ang. møderne. I mellemtiden, tjek vores Facebook side for nye opslag.
Den yngste aldersgruppe i DDS, Det Danske Spejderkorps, hedder Familiespejder.
Børnene i denne gren er mellem 3-6 år, som er børnehavealder. Hos 1. Hede Gruppe kan man starte til familiespejder, når man er 2,9 år, da det passer med børnehavestart i Herning kommune. Man er i grenen, indtil man starter i skole. Så det vil være forskelligt, om man er 5 eller 6 år.
Når man er familiespejder, deltager spejderen sammen med sine forældre eller bedsteforældre. Den voksne deltager aktivitet på mødet sammen med spejderen, og hjælper /vejleder spejderen til at løse opgaven. Den ansvarlige leder på grenen, planlægger opgaven og medbringer materialer, men det er den voksne omkring spejderen, der hjælper med at få løst opgaven. Det er tilladt at have yngre søskende med på besøg, så længe forældrene selv varetager at hjælpe sit barn, der er spejder, og samtidig passer den yngre søskende. Ældre søskende, der er startet i skole, kan ikke deltage i Familiespejder. De skal deltage på den gren, de aldersmæssigt hører til.
Programmet og opgaverne er tilrettelagt, så de er alderssvarende for børn i børnehavealder, og følger det anbefalede program under DDS. Der vil hver gang være én central opgave, som løses i eget tempo, og der er ikke krav om, at alle spejdere deltager på lige plan. Hvert møde har en fast ramme, så der er genkendelighed for både de små spejdere og for forældrene.
Når man starter i 0. kl., rykker man op til mikro og følger denne gren fremover.
Hvis et barn er skoleudsat, følger dette barn sin klasseårgang. Så har man et ekstra år i børnehave, bliver man også et ekstra år ved familiespejder. Hvis et barn bliver skoleudsat efter skolestart, kan man også vende tilbage til familiespejder, indtil man starter i skole det efterfølgende år.
Det kan aftales individuelt, at en spejder kan forlænge sin tid ved familiespejder, hvis det er for overvældende at starte skole og rykke op til mikro samtidig. Dette kan man få lov til i et ½ år. Herefter rykker man op til mikro i januar.
Formålet med at være Familiespejder, er, at man som forældre kan komme hjemmefra en søndag formiddag og tilbringe nogle hyggelige timer sammen med sit barn. Man kan glemme opvask, tøjvask og Sociale Medier, og bare være i nuet sammen med sit barn, snuse til naturen, og få nogle nye oplevelser med hjem. Det program, vi arbejder med, tager udgangspunkt i spejderfærdigheder, som betyder, at de små spejdere får begyndende læring i både de praktiske færdigheder og i de værdier, vi har i at være en del af en spejdergruppe.